Shotokan Cup 2022

Osu alle sammen 🙂

Hvad er Shotodan Cup?
Hvordan foregår det, og hvad går det ud på?
Hvad skal de, der stiller op, gøre? Hvordan kan de voksne bakke op?
Hvordan støtter vi som klub?

Spørgsmålene er mange og her er et forsøg på nogle svar. Kom gerne med flere spørgsmål. 🙂

Shotokan Cup
Der er Shotokan Cup Hvert år. Dette år bliver det den 55′ Shotokan Cup i Danmark .

Man konkurrerer på mest perfekt teknik.


Der er to konkurrerende på gulvet sammen ad gangen. En får et rødt bælte på og en får et hvidt bælte på. Der sidder 4 dommere, en dommer i hvert hjørne med et rødt og et hvidt flag. Så er der også en 5. dommer, som er hoveddommeren.


Når man konkurrerer er det allerede før man træder ind på måtten, at man er igang med at vise, hvad man kan. Det er jo den mest korrekte karateform man konkurrerer på, så man skal træde kontrolleret ind på måtten, stå ordenligt med armene langs siden, hælene samlede og tæerne pegende til hver side. Derudover bukker man, står klar og er klar til at vise, hvad man kan.
Når man har lavet hhv. kihon, kata og kumite, er det først efter man har afsluttet korrekt, bukket, gået korrekt ud og bukket, at man er færdig med sin konkurrence præstation.

Man kan stille op i de tre forskellig former vi altid træner (og går til graduering i):


Kihon (grundteknikker – hvor man går frem og tilbage (fast form efter bæltegrad))

Kata (kampserier med en fast form).

Kumite – Kamp overfor én modstander (fast form efter bæltegrad).

Man kan stille op i en af delene (kihon, kata eller kumite) eller alle tre dele.

Sådan bakker klubben op

Alle børn og unge, der vælger at gå op i kumite (kamp imod en modtander), får udleveret tandbeskytter og handsker. Det er en gave fra #Nordeafonden, som vi fik sidste år. Mange af de unge har allerede fået disse udleveret til den almindelige træning i klubben.

Nanna Sempai, Gitte San og jeg (Sanina Sempei) vil være der på dagen og hjælpe dem til hvad de skal præcis.


Sådan bakker I op
I voksne kan bakke op ved at transportere jeres børn/unge frem og tilbage, være der for dit deltagende barn/unge hele dagen, sørge for at de har mad og drikke hele dagen, bakke dem op i at øve sig derhjemme. (Pensum her på hjemmesiden til de forskellig bælte farver/grader).

Man er også velkommen til at komme og kigge på. Det er sjovt. Det var sådan jeg selv fik mod på karate. Det bliver en sjov dag som vi glæder os til sammen med jer. 🙂

Her i linket kan du se en gammel Shotokan Cup 44, som I kan se sammen og få en forståelse for, hvad Cuppen går ud på.

Her er et eksempel på Kumite fra Shotokan Cup 2018