Lån en gi

Det er en stor oplevelse første gang at få gi på og træne karate. Man føler
sig som de andre og er en del af karatefællesskabet på lige fod med alle i rummet.

Gien(træningsdragten) er lavet til formålet og giver rum til de bevægelser, vi laver i karaten.

Låne gier
På den anden side ved vi, at børn hurtigt kan ændre mening, og det er ærgerligt som forældre at købe udstyr, som ender med blot at ligge i skabet.

Vi ønsker, at alle børn hurtigt skal opleve at være en ligeværdig del af vores fællesskab. Derfor bliver man tilbudt at låne en gi, når man har været på besøg et par gange og prøvet vores karate.

Man har gien til låns, så længe man er på prøve (man skal selv vaske gien i den periode), og når man enten køber sin egen gi eller man finder ud af man ikke vil gå til karate, så afleverer man gien igen.

Bliver du så glad for din ”lånegi”, så du bare har lyst til at fortsætte med at træne i den gi, så kan du købe den af karateklubben for 120 kr., og så er gien din for altid.

Hvis det er for dyrt, så tal med os. For nogle elever kan vi hjælpe med at ansøge om penge fra kommunen til at hjælpe med udgifter til karate.

Byt en gi
Når du vokser ud af din gi, kan du også se, om der er en gi blandt vores lånegier, som du vil bytte med. Så
har du en ny gi i den rigtige størrelse, der er din egen.

Byt et bælte
Vi har også en karatebælte-samling. På sammen måde har du mulighed for gratis at bytte dit bælte, i stedet for at købe et nyt – til et bælte i den rigtige farve – der passer til din kyu grad.

Bestil bælter og nye gier gennem karateklubben

Du kan selv følgelig også bestille nye bælter og nye gier gennem klubben Det hjælper Jacob Sempei dig
med. Tal med Jacob før træning eller send ham en sms med størrelse og navn på mobil nr. 60151606. En ny gi koster ca. 265,00 – 270,00 kr.

Gir du en gi?
Har du en gi eller et bælte, der ligger og fylder i dit skab, og som du gerne vil forære os? Så vil vi rigtig gerne tage i mod, så vi kan give nye karateelever en god oplevelse. Du kan sende Sanina en sms på 61704107, så
henter jeg gien hos dig. Du kan også aflevere den ved vores dojo på Bøllingsvej 47.1 sal (indgang i venstre side af huset) om mandagen kl. 18.00. Tusind tak.